Indlæg - Information til dig der kan lide at opleve

 

Her optages skriftlige beretninger fra / oplevelser på vandreture, artikler om steder og ting der er værd at gå efter, og lignende materiale der kan have vandrernes interesse.
Du kan sende dit indlæg til formanden. Kommer dit indlæg på hjemmesiden vil det normalt være at finde i et par måneder, inden det udskiftes med eventuelle nye indlæg.



Klik i tabellen på den artikel du ønsker at se:

 

Jubilæumstur til Skotland juni 2005  
Malaysia - Singapore 2009 Møde med Singapores "Vandrerlaug"

 

Singapores "vandrelaug"

 Det er en overraskelse for mange at Singapore rummer så mange vidt forskellige naturoplevelser i et land kendt for sine meget ordnede forhold og tætpakkede byer af skyskrabere, men ved at koncentrere bebyggelsen er der også blevet plads til at bevare flot natur. Det udnytter det relativt unge vandrelaug, der er organiseret under Singapores Naturfredningsforening. De har formået at skabe et righoldigt og varieret program af aktiviteter.

Under Nordsjællands vandreferie i Malaysia og Singapore for nylig, fik vi skabt kontakt til dem.  Vi var så heldige, at de havde en tur, som vi kunne passe ind i vores program og derfor deltog i.

Det var dejligt at møde så mange, der var taget meget tidligt af sted søndag morgen for i fælleskab at gå på en ny rute, der lige var åbnet. Her havde man skabt forbindelse mellem de grønne områder i byen ved store systemer af broer, der ofte var hævet helt op til 75m over omgivelserne og derfor gav flotte udsigter i tilgift til forbindelsen fra det ene smukke område til det andet. Der var mange yngre deltagere med på turen, og de var ret entusiastiske. Vi fik nogle rigtig gode oplevelser i deres selskab, og fik dertil skabt nogle gode kontakter med denne gruppe. 

Billeder fra vores tur kan ses på www.dvl-nsj.dk  (Vores egne) og på http://picasaweb.google.com/GambaSahaja/MtFaberToKentRidgeRamble?feat=email#  (Singapore Vandrelaug)

________________________________________________________________________________________________________________

Turen til Malaysia og Singapore februar 2009  (Billeder: se under rejsebilleder)

 ”Det var en mørk og stormfuld nat” passer ikke helt til Velkommen til Dansk Vandrelaug, Nordsjællands afdeling denne kolde, mørke februar eftermiddag hvor 14 medlemmer spændt mødtes for en tur til varmen og oplevelser i det fjerne.  Og oplevelser blev der mange af . Rejsen var i tre hoveddele og hver del er beskrevet af forskellige deltagere. Det er tre meget forskellige beretninger. 

To mudrede floder (det er, hvad Kuala Lumpur – også kaldt KL betyder).

 Vi havde bestemt os for en længere rejse og fandt frem til DVL´s tur til Malaysia og Singapore. Vi fik tilsendt rejseplanen og talte flere gange med Anne-Lise og Russell om denne rejse, hvad det indebar af kondition, udstyr m.m., men vi blev guided så godt, at vi valgte denne tur. Alligevel var vi spændte på rejsen. (Karen og Finn havde ikke været medlemmer i DVL før de besluttede sig for denne tur)

 Vi har ikke fortrudt, vi valgte DVL, og vi er ikke i tvivl om, at vores medlemskab vil give os mange flere og spændende oplevelser, da bladet indeholder en masse spændende ture i ind- og udland.

Vores lange rejse startede i Københavns lufthavn, hvor vi skulle mødes med de andre deltagere. Flyveturen KBH via Amsterdam til Kuala Lumpur tog ca. 15 timer, hvilket betød at vi fløj hele natten. Vi ankom til hotellet i KL om eftermiddagen, og efter et tiltrængt bad gik vi ud, for at få vores aftensmad, hvilket ikke var noget problem, idet der på hver side af gaderne ved hotellet var gadekøkkener som tilbød lidt af hvert til meget billige priser. Efter et godt måltid gik vi på indisk natmarked og derefter kinesisk natmarked. Så var det tid til at vende hjem til hotellet og få os en god nats søvn.

 Anden dag på vores rejse startede med en vandretur i KL by, hvor vi besøgte blandt andet, et kinesisk klantempel, et hindu tempel og muslimsk moske. Om eftermiddagen besøgte vi nationalmuseet og en stor fuglepark.

 Tredje dagen blev vi hentet om morgen i bus, som kørte os til en kaffeplantage og en gummiplantage ca. en times kørsel uden for KL. Derefter besøgte vi en kartoffelavler hvor der blev dyrket både røde og hvide aflange søde kartofler, og vi så, hvordan de blev lavet til kartoffelchips.

 Fjerde dagen besøgte vi Batu hulerne, som er en hindu tempelgrotte. For at komme til grotten skulle vi op ad 272 trin og på vejen op møde en del aber, som var meget nysgerrige. Derefter fortsatte vi til en skovforskninginstitut, hvor vi fik en fornemmelse af, hvordan det er at opholde sig i regnskoven og gå Treetop walk.

 Femte dagen sagde vi farvel til KL og begav os mod nordøst mod byen Jerentut. Herfra sejlede vi i langbåde i ca. 3 timer op af floden til Taman Negara National Park. Det var en fantastisk flot tur.

 Karen og Finn Nielsen

 Ved en 4 timers bustur tværs over de kølige bjerge skiftede vi KL’s pulserende liv ud med den rolige regnskov Udover at være utrolig smuk, var bådturen starten på en rejse tilbage i tiden.  

 En anderledes skov

 Vi skal på rejsens længste annoncerede vandrertur, 9 km i den fredede regnskov Taman Negara, hvor vi er indkvarteret i hytter i et smukt, smalt parkområde mellem den stejle flodbred og regnskoven.

Til vor overraskelse mener guiden, at den planlagte tur vil være for krævende og langvarig og anbefaler i stedet den halve længde. Ved han da ikke, at vi er vandreerfarne ramblere, som uden problemer kan gå 10 - 20 km? Men vi skal blive klogere. Det har regnet kraftigt om natten, så sko og støvler sprøjtes omhyggeligt mod igler. Forsynet med en lokal guide går vi til skovs. Regnskoven er ikke voldsom tæt, men består af planter, buske og træer, som vi ikke kender. Guiden forklarer: Denne lian er hul og rummer rigelig drikkevand til en dags overlevelse;  af denne lille plante udvindes parfume, prøv selv at knuse nogle blade mellem fingrene og lugt. Kvinderne især flokkes om planten, knuser bladene og lugter til saften : Aaaaadddr råber de, og guiden griner, for lugten er som lort.  Vi får hurtigt travlt med andet. En har opdaget igler på sine ankler, og alle kigger interesseret, hvordan de sidder godt fast og må hives af med et snuptag. Iglerne står lige op som tændstikker på bladene på stien og venter på en vært. På ingen tid entrer de støvlerne og bider sig fast i de lækre danske ben. Alle har dem, ofte flere ad gangen, og det giver mange små stop, hvor igler skal findes og fjernes. Ikke alle igler opdages rettidig; nogle når op på låret og afslører sig som store røde plamager på bukserne. Iglerne er ganske ufarlige, og ved vore øvrige regnskovsture har vi ikke mærket dem.  Stien er leret og glat. Nogle småkløfter har gangbroer andre må forceres med   reb og fælles hjælp.

Efter 2 1/2 times vandring er vi nået ca. 3 km frem og har intet imod at indtage de ventende lange og smalle flodkanoer, som med larmende påhængsmotorer bringer os i god fart flere kilometer op ad floden. Vegetationen hænger fra bredderne ud over floden; ofte får vi øje på den smukke isfugl, større og med andre farver end den danske art. To oddere dykker i det lave vand ved bredden; de er længe væk, indtil vi ser en flok småfisk springe for livet op af vandet, jaget nedefra af odderne.

Bådførerne er rene virtuoser til at manøvrere de lange kanoer gennem mange små stenfyldte vandfald; kraftige sprøjt kan ikke undgås og alle får en skylle, hvilket ikke generer, da lufttemperaturen er over 30 grader. Frokost indtages ved store afrundede klipper, som rager ud i floden og danner rolige laguner velegnede til fodbad.

Vi sejler tilbage til nogle timers hvile i vort ressort. Leguanerne søger fredeligt føde i græsset mellem hytterne og lader sig ikke forstyrre af vort nærvær og fotografering. De har forskellige farver og mønstre og er op til en halv meter lange. Ikke at forveksle med den mere end en meter lange varan vi skulle få at se i Singapore. Et vildsvin traver tværs over området. To tynde grønne og hvide slanger holder til i et limetræ. Selv om de skulle være fredelige, prøver personalet at ryste dem ned, men slangerne foretrækker træet. En stor flok langhalede aber holder også til i resortet. De er stærkt underholdende, parrer sig ofte, hugger mad fra uopmærksomme turister og skændes jænvligt og højlydt om parringsretten til hunnerne. Forsøges madtyveri fra den helt åbne restaurant, viser personalet blot en stor tøjløve, som få aberne under skrig og skrål til at flygte op i de omgivende træer.

Samme aften i fuld mørke viser en guide os eksempler på regnskovens dyreliv. Et par hjorte græsser roligt 100 meter fra vort skjul, og generes ikke af vore kraftige lygter. En syngende cikade på størrelse med en tændstikæske tages op, vises frem og sættes forsigtigt tilbage; den har kun få ugers levetid. Et par træskorpioner i parring, tæt ved en sort edderkop på størrelse med en barnehånd, en syngende græshoppe så vellignende et blad, at guiden også må tage den op i hånden, før vi ser den. En stillesiddende fugl lige over vore hoveder. Ildfluer. Ingen af dyrene skæmmes af vore lygter og fotoblitz.

Trætopvandring er også kendt fra Danmark og andre lande. Mellem de største træer spændes stålwirer, som bærer en let gangbro, der gyngende og vippende tillader den dristige at balancere fra det ene træ til det næste, op til 50 meter over skovbunden og med en samlet længde på ca. 500 meter. Også dem i gruppen, som lider af let højdeskræk, bidder tænderne sammen, beder til de højere magter og får som de øvrige en stor oplevelse, specielt ved atter at have fast grund under fødderne.

Igen ad floden gennem vandfaldenes sprøjt til en lille landsby med oprindelige folk, orang asli, der som nomader i primitive hytter lever af regnskoven som jægere og samlere. Kun salt og tobak indkøbes. Dyr nedlægges med giftpile fra pusterør, hvor bytte f.eks. aber kan nedlægges på 100 meters afstand. Dyr på jorden  regnes for urene og jages ikke.

To hele dage har vi i regnskoven. På vej mod Singapore kører bussen udenfor den fredede regnskov med dens mangfoldighed af flora og fauna. Det dyrkede land består her af uendelige og ensartede plantager af oliepalmer; kvægflokke græsser  mellem træerne og krydser af og til vejen, så bussen må bremse hårdt op. Kl. 2 om natten stiger vi på toget, som i løbet af 8 timer skal bringe os fra orang aslis hytter til Singapores skyskabere. I liggevogn med midtergang og køjer i to etager til begge sider installerer vi os, trækker gardinerne for, og vågner ved daggry med kig ud af vinduerne til skov, plantager, primitive boliger, hindutempel og de første højhuse i det sydligste Malaysia, som kun et smalt stræde skiller fra østaten Singapore.

 Detlef og Grete Kestner 

At køre over det smalle stræde, der adskiller velordnet Singapore fra det afslappede Malaysia er en brat opvågning!  Det er som at skifte tidsalder, som den sidste beretning fortæller om.

 Singapore, verdens trafikknudepunkt

Siden 1965 har Singapore været en selvstændig republik, men byen blev grundlagt af Thomas Stamford Raffles i 1819. De fleste af os forbinder Singapore med en fantastisk ren by med en masse forbud, og dette holder i høj grad stik. Mange forskellige nationaliteter har indtaget byen med overvægt af kinesere, men også malajer og indere præger gadebilledet. Her lever de ca. 5 mill. på et område på størrelse med Bornholm i god forståelse for hinanden, med en glimrende økonomi og en skrap lovgivning. 85% bor i offentlig ejet ejendom.

 Der er trygt og rart at færdes i Singapore, og landet gør meget for at sørge for grønne områder til dyrkning af gang, løb og cykling. Det erfarede vi, da vi en dag var sammen med den lokale naturklub. Vi blev ledt gennem grønne parker til Singapores højdepunkt og gennem en moderne treetopwalk, som er en gangbro på flere km, højt over trætoppene med enkelte 100m træer i samme højde. Denne tur gav et stort udbytte på mange leder, da de lokale var udadvendte og fortalte om de fugle, vi så og om samfundsforholdene i Singapore.

 Vores vandregruppe søgte selvfølgelig ud i grønne områder. Her kan nævnes Singapores Botaniske Have, som er overvældende stor med blandt andet en evolutionshave, et væld af forskellige åkander, ingefær have, Swan Lake og selvfølgelig den fantastiske orkidesamling, som vi ikke kunne løsrive os fra, da det ene sceneri var flottere end det andet.

 Singapores Zoo ligner ikke nogen anden Zoo i verden, ikke mindst på grund af størrelsen. Området er uden de sædvanlige bure, men dyrene holdes adskilt fra publikum ved bakker, vandløb, gangbroer og enkelte hegn. Dette betyder, at man skal lede lidt efter dyrene for at finde dem. En helt speciel oplevelse var det at komme på nat safari. Her kunne man gå rundt og finde de dyr, der var natdyr. Lydene og lugtene gav en helt overvældende oplevelse. Savannedyrene kunne man køre rundt i bus for at opleve.

 Pulau Ubin er en ø mod nordøst, og her har tiden stået stille, og forholdene er som i 1970. Vi gik øen rundt med en guide, som fortalte om øens dyre- og planteliv. Her lever kun få mennesker, som især ernærer sig ved fiskeri. Det var nok den dag, vi alle svedte et par liter, og hvor en citrondrik smagte allerbedst og gav nye kræfter.  

Et andet naturreservat vi besøgte, var Sungei Buloh, dejlig langt væk fra bebyggede områder. Her kunne vi i mangroven blandt andet se adskillige fugle, varaner, dyndspringere og krabber.

 Den sidste dag skulle vi heldigvis ud på endnu en vandretur i regnskoven, før vi skulle sidde stille de mange timer hjem i flyet. Selvom Treetopwalken var lukket denne mandag, fik vi en dejlig tur i et spændende regnskovsområde med særdeles nysgerrige aber. Her skulle man holde godt fast på poser, tasker og vandflasker.

 Udover vandreture i grønne områder, fik vi også gennemtrasket byen med Chinatown, Arab Street, Little India og forlystelsesøen Sentosa, så vablerne florerede steder som midt under fødderne, hvor vi aldrig tidligere har prøvet at få dem. Den fugtige varme med enkelte regnbyger og de mange varmegrader var ret befordrende.

 Al slags mad kan købes i Singapore, så da risene begyndte at fylde for meget i maverne, var vi en efterhånden større flok, der kom til at sværge til italiensk mad.

 Inger Green –Petersen og Else Holleriis

 Fyldt til bristepunkt med indtryk og oplevelser fra to spændende lande i Asien og træt efter den 16 timer lange rejse, tog vi vemodig afsked med hinanden i Kastrup lufthavn efter 19 dages spændende rejse sammen.

 Russell Morris.


Jubilæumstur til Skotland juni 2005

 

” En kant af guld på en tiggers kåbe” – Jacob II”
 
 
Sådan lød overskriften, da jeg først læste om denne jubilæumsrejse til Skotland.
Da det var Russells og Anne-Lises (Nordsjællands Afd.) rejse, meldte jeg mig straks. Jeg har deltaget i deres tur til Grønne London” i foråret 2004 og en af deres Maltature (2003). Begge disse ture var store oplevelser, hyggelige og med godt socialt samvær – det sidste er der jo altid i DVL´s regi - og jeg begyndte at glæde mig. Jeg blev ikke skuffet!
Tak for turen Russell og Anne-Lise. En stor respekt for det store arbejde, som er lagt i disse ture.
 
Rejsen fandt sted fra 18 – 26. juni 2005, men vi var et lille hold på 4 (inkl. Russell), som begav os af sted mod Skotlands hovedstad Edinburgh allerede den 16. Vi havde et par hyggelige og lærerige dage først, og den 18. juni stod vi i lufthavnen for at tage imod Anne-Lise med resten af vor store gruppe. (Vi skulle være 29 i alt), men ak! Da gruppen endelig dukkede op, manglede der 2 personer!! Anne-Lise fortalte, at de 2 ikke var dukket op i Kastrup. De havde taget fejl af rejsedato eller afrejsetidspunkt, viste det sig. Næste dag ankom de til vort hotel i Anstruther - det gjorde ligeledes en manglende kuffert.!
 
På rejsens første dag (lørdag) kørte vi fra lufthavnen i lejet bus til Anstruther nordøst for Edinburgh. Vi blev indkvarteret på ”Craws Nest” – et særdeles lækkert hotel med en dejlig have og lækker morgenmad. Kort efter ankomsten begav vi os på den første vandretur nord-østpå langs kysten. Vi travede på en 140 km lang vandresti: The Fife Coastal Path”, som løber langs kysten her i ”The Kingdom of Fife”. Vi gik kun 8 km denne dag, men fandt stien igen de følgende dage (vi gik dog ikke alle 140 km!!). PÅ denne første tur havde vi hele 3 turledere, Russells søster, som bor i dette område viste nemlig vej. Vi gik til den lille fiskerby Crail, hvor der var arrangeret rundvisning.
Vi fik at vide, at Thomas Kingo, dvs. vores salmedigters bedstefar kom herfra, og museet opbevarede med stor veneration en gammel dansk salmebog fra den danske familie.
 
Søndag drog vi med lokalbus syd-vestpå og fandt igen kyststien. Vejret var atter perfekt til kystvandring: solrigt og med en let havbrise. Vi oplevede smuk natur på vor vej, og ved Kinchraig så vi en ”kædesti”. Kædestien går helt ned til vandet og det er nødvendigt at bruge de opsatte kæder, for at kunne passere. Vi benyttede dog ikke denne mulighed, men valgte i stedet en sti højere oppe over kysten!! Kædestien er nærmest for bjergbestigere, men senere fik vi vores sag for ved en ret så stejl nedgang. Desværre havde vi her et slemt uheld. Kirsten J gled på en sten og fik et slemt brud på både skinne- og lægben i venstre ben. Ved hjælp fra golfspillere blev der tilkaldt en ambulance og Kirsten blev fragtet ned på en båre. Senere blev hun med helikopter fløjet til hospital i Dundee og da de manglede plads blev hun kørt videre til Perth. Her blev hun dagen efter opereret. Efter et par dage blev hun udskrevet og kunne igen være med i gruppen, dog i rullestol skubbet af hendes mand, Torben. Vi håber alle, at skotterne har opereret godt, og at du snart igen kan springe omkring Kirsten.
 
Mandag og tirsdag bød igen på spændende vandreture langs kysten og et besøg i St. Andrews – golfspillets vugge. Det er en spændende by, med et meget gammelt universitet og mange slots- og kirkeruiner.
 
Onsdag var et af turens højdepunkter – og vor sidste dag i Kingdom of Fife. Vi skulle besøge fugleøen May med dens tusindvis af rugende fugle på de stejle klippesider. Vi sejlede dertil fra havnen i Anstruther og blev efter landgangen mødt af en naturvejleder, som fortalte, at netop nu var der mange fugle – nogle af dem kommende tusindvis af kilometer væk fra – for at ruge netop her.
Vrede terner prøvede at holde os væk, men forsynet med paraplyer lykkedes det for os at komme forbi dem og rundt på øen. Især de smukke søpapegøjer var spændende at betragte. Mange af dem kom med mad i næbbet til deres unger.
 
Hen under aften drog vi videre med lejet bus til vort næste opholdssted: Edinburgh. Vort hotel lå dejligt centralt og vi kunne nå alting til fods – godt for os vandrere! Desværre havde hotellet overbooket, så vi blev nødt til at bo tre sammen på værelserne. Det skabte nogen misfornøjelse i starten, men da vi nu kendte hinanden gik det alligevel fint nok.
 
Torsdag gik vi til Edinburghs havneby Leith og fulgte herfra stien langs floden ”Waters of Leith”, en smuk tur under de grønne træer, og vi så både svaneunger og ællinger undervejs. Ved de botaniske haver ”blev vi sluppet fri” og nød en velfortjent frokost og beundrede de mange planter og smukke anlæg. Vi returnerede til vort hotel videre ad stien og tog et lille hvil, inden vi fandt
Vor aftenrestaurant.
 
Fredag var slots- og bydag. Vi udforskede først slottet – godt at vi var tidligt ude- senere var det rent virvar af mennesker. Slottet knejser over byen på en vulkansk klippe og er kulisse til ”verdens smukkeste hovedgade” Princes Street med dens mange butikker og restauranter. I Princes Street Gardens, en have der løber langs hovedgaden, var man næsten færdig med et blomsterur til ære for vor H.C. Andersen. Vi besøgte et hus med historie tilbage i tiden og vi kiggede på små smalle gader og fik også tid til et kig ind i Whiskycenterets udsalg, (hvor der var et hav af forskellige whiskyer) og mange andre steder. Sidste dag, lørdag gik vi til ”Palace of Holyroodhouse” dronningens officielle residens i Skotland. Slottet ligger for enden af ”Royal Mile”, som består af 4 gader, der fører igennem hele bymidten.
Her ved slottet var der en masse afspærringer fordi dronning Elisabeth var i residens. Hendes barnebarn var netop dimitteret fra St. Andrews Universitet, så farmor var kommet. Desuden var der jo forberedelser til G8 topmødet.
 
Vi måtte nøjes med at se slottet igennem afspærringerne. Vi fik i stedet set Carlton Hill med nationalmonumentet og tog derefter på ”bjergbestigning” til toppen af Arthur´s Seat en vulkansk klippe midt i parken. Her var en fantastisk udsigt. Her fik vi vor sag for, især på nedturen, men ned kom vi dog. Nede beundrede vi Skotlands nye parlamentsbygning, der ligger her.
Vor afskedsmiddag var på en pub ved Grassmarket og vi oplevede her lørdag pub-aften i Edinburgh, ret så larmende og festligt.
Hjemme på vort hotel nød vi en afskedsdrink i baren inden vi gik til ro på vor sidste aften i denne charmerende by.
Søndag morgen var der afsked med Edinburgh og Skotland, og vi tog mætte af indtryk over denne vellykkede tur til ”Kingdom of Fife” og Edinburgh. Behøver jeg at sige, at vi besøgte mange pubber og smagte både Guinness og andre gode sager som f.eks. nationaldrikken whisky?
 
Minna Jørgensen.

Tilbage til oversigt